100-års fødselsdag
I anledning af GRÅSTEN BOLDKLUBS
100 – års fødselsdag
Fejret d. 9. april 2022
Velkommen. Vi (præsenter bestyrelsen) er glade for at se jer alle. Tidligere bestyrelsesmedlemmer, formand, spillere og trænere. Det tyder jo på at I har haft det godt i GB og stadig føler en vis tilknytning til klubben.
Selvfølgelig også et stort velkommen til vores mange fodboldfaglige samarbejdspartnere: DBU Jylland, Sønderjydsk fodbolddommerklub, DGI og vores naboklubber.
Vi har også set at nogle af vores sponsorer, spillere, trænere samt lokalpressen er kommet, og sidst men ikke mindst repræsentanter fra Sønderborg kommune, som jo sørger for, at vi stadig kan tilbyde fodbold under gode forhold.
Og til jer der ikke specifikt er nævnt – vi er lige så glade for at se Jer.
I protokollen fra 1922 står der at læse:
År 1922 – d. 4. april kl. 8 eftermiddag afholdtes der stiftende generalforsamling i en sportsklub på kurhotellet i Gråsten. Der var mødt 36 interesserede. På O.M. Christiansens forslag fik foreningen navnet ” Gråsten Sportsklub”
På et senere afholdt mødevedtog foreningen at overtage den gamle fodboldklubs gæld – ca. 13 kr. – mod at få udleveret denne klubs ejendele – målstænger og en gammel bold.
Samtidig indbød man Rens fodboldklub til en 1. holds kamp og at traktere spillerne med kaffe på Kurhotellet. Klubbens debut resulterede i en sejr til Gråsten på 1- 0, hvilket blev taget som et godt varsel.
2 år senere skiftede man navn til Gråsten Boldklub og var da nået op på 85 medlemmer. I dag har vi omkring 330 medlemmer.
Under arbejdet med min tale, har jeg læst meget i de to jubilæumsskrifter som klubben har udgivet, og mange af de tanker og værdier der beskrives – specielt i heftet fra 1947 – er meget lig de værdier vi har i dag- og det er selvfølgelig tankevækkende, men samtidig nok også forklaringen på, at fodbold stadig er den mest udbredte idrætsgren i Danmark og at mange fodboldklubber har mere end 100 år på bagen. Dog er der de sidste 10 år sket et værdiskred i fodboldens verden, og ikke alt indenfor denne verden er til det bedre, synes jeg. Topfodbolden har jo bevæget sig over i underholdningsbranchen hvor pengene jo er pt., og det giver små og halvstore breddeklubber, som vi jo er iblandt nogle store udfordringer, men det udfordrer også det enkelte unge menneske mere end godt er, og er i mine øjne ved at dele fodbolddanmark i 2 grupperinger, som har sværere og sværere ved at finde fælles fodslag.
Nå men tilbage til nogle nedslag i klubbens lange og stolte historie, som jeg håber vil give her en fornemmelse af den store udvikling der har været i fodboldens verden i almindelighed og i GB’s hverdag i særdeleshed, og ikke mindst i samfundet. Og på ikke ret mange punkter var alt meget bedre i gamle dage – heldigvis.
For 75 år siden skrev man” Foreningen har gennem hele sin tilværelse lidt af mangel på gode baneforhold. De første 9 år benyttedes et areal af Herregårdens mark bag Skovridergården. Når der ikke spilledes på banen græssede gårdens kreaturer der. At det ikke gik sporløst for sig, måtte spillerne med stor ærgrelse erkende, når de efter træning samledes til en større renselsesproces. Ventedes der fremmede spillere til fodboldkamp, måtte nogle af spillerne i gang med skovle og trillebøre, medens andre med bjerge af savsmuld søgte at skjule den mest beskæmmende og kompromitterende kospor”- ” ”Trods den mindre gode bane, rørte der sig dog et raskt og muntert sportsliv deroppe, og trods den forholdsvis store afstand til byen, fandt ikke så få tilskuere vej til kampene”
Siden er der løbet megen vand i Flensborg Fjord, og forholdene har heldigvis ændret sig markant til det meget bedre.
Men nu et kort rids over nogle af de mange ændringer og tiltag der har været en del af GB’s historie, og som har gjort, at vi er den klub vi er lige nu.
1922: Klubben oprettes, og spiller i grønne trøjer og sorte shorts
1924: Klubben skifter navn til Gråsten Boldklub
1928: Klubben tager gymnastk og kurvebold på programmet
1930: Bryde- og bokseafdeling etableres, og medlemstallene er således: Fodbold 42, Bokseafd. 34, brydeafd. 21, gymnastik 26 og kurvebold 33. Passive medl.93
1931: Den nye boldbane ved skolen tages i brug, og klubfarverne ændres til hvide trøjer og blå shorts. Old- boyshold etableres.
1933: Klubbens 1. hold rykker op i A – rækken.
1934: Brydeafdelingen bliver en selvstændig forening og kalder sig Brydeklubben Alf
1940: Kommer klubben i de landsdækkende aviser:” Sportsfolk med krummer i” fordi de p.g.a. manglende biler og brændstof lod senior -og juniorholdet cykle til kamp i Haderslev og hjem igen. Andre klubber sendte på det tidspunkt afbud til kampe langt væk.
1942: Hele juniorholdet far 4 mdr. s karantæne af klubben, fordi de forlod banen 20 min. før tid i protest over dommerens ledelse af kampen.
1943: Håndbold tages på programmet. 1. holdet rykker igen op i A – rækken, men pga. økonomiske problemer trak de sig fra kampen om JM. Imidlertid gav en del af byens borgere økonomisk støtte., således at holdet efter mange kampe blev jydske mestre med efterfølgende stor modtagelse på Torvet af bla. byens borgmester.
1946: Klubfanen indvies og spillerdragten ændres til helt hvid.
1952: Stadion ved skolen tages i brug.
1956: Opvisningskamp mellem EFB og et udvalgt sønderjydsk hold trækker 3000 tilskuere på stadion.
1957: Det gule klubhus på stadion indvies med en opvisningskamp mod Vejles 1. div. hold foran 2500 tilskuere.
1962: Umiddelbart inden klubbens 40 -års jubilæum ændres spillerdragten til blå trøje, hvide shorts samt kongeblå strømper ( som i dag)
1970 – 72: Klubbens 1. hold spiller i Jyllandsserien og opnår en fornem 2. plads i den første sæson.
1979: Der anlægges grusbane og indrettes klubhus med 2 omklædningsrum i den tidligere mælkefordelingscentral på Årsbjerg.
1982: Anlægget på Årsbjerg udvides med en stor græsbane. Junior A – drengene bliver nr. 2 i kampen om JM
1984: GB indgår et samarbejde med Rinkenæs UIF om fodboldafdelingen på ungdomssiden.
Ynglinge A – drengene bliver nr. 2 i kampen om JM
1985: Samarbejdet med RUIF udvides til også at omfatte seniorholdene.
1986: Endnu et græsbaneareal etableres
1987: Sønderjyllands cuppen afvikles for 1. gang
1993: Rinkenæs UIF stopper med al fodbold, så GB overtager al fodbold fra samarbejdet.
1998: Juniordamerne bliver klubbens første JM- vinder på ungdomssiden
1999: Juniordamerne gentager succesen.
2000: Pigeholdet gør juniorpigerne kunsten efter.
2001/02: Klubhuset renoveres og 1. sal bygges på ved frivilligt arbejde. Indvies sammen med GB’s 80 års fødselsdag.
2006: Etablering af den nye kampbane på Årsbjerg. Besøg af FC Zulu på stadion med ca. 500 tilskuere.
2010: Reetableringen af den nye kampbane færdiggøres. Dog stadig problemer med at få græsset til at gro. Definitiv afslutning af brugen af stadion ved skolen med en kamp mellem Sønderjydske og FC St. Pauli. 1300 tilskuere.
2011: Sønderjyllands cup slår deltagerrekord med 130 deltagende hold.
2012: Etablering af kunstgræsbane på Årsbjerg med økonomisk hjælp fra kommunen og vores mange medlemmer og sponsorer som erstatning for grusbanen.
2017: U 19 liga 2 bliver jydske mestre efter en finalesejr på 4-3 over Hammel GF i Kolding. En spændende kamp, hvor der blev scoret 3 mål i de sidste 5 minutter
2018: Etablering af fodboldtilbud til børn og unge med særlige behov. Vi kalder dem vores PARAsportshold
2019: Opstart af + 60 fodboldtilbud for mænd onsdag formiddag. 1. holdet rykker i serie 1 og 2. holdet i serie 3. Aldrig oplevet før at begge hold har spillet så ”højt”
2020: Etablering af tribune ved kunstgræsbanen. Opstart af Boldbanden. Aktivitetstilbud til de 3- 4 årige med far el. mor med på banen.
2021: Nyt LED – lys på kunstgræsbanen.
2022: Udvidelse af tribune på kunstgræsbanen samt dræning af græslysbanen fra 1982.
Bliver glad og stolt over alt det, der er sket de 40 år jeg har været med i GB’s bestyrelse.
Så er vi vel mætte og tilfredse. Ja med meget af det der er sket, ligesom vi synes vi er en velfungerende klub med et pænt medlemstal og en rimelig økonomi. Men i fodboldens verden går det op og ned, ligesom det gør i alle andre af livets facetter. Så det der går godt i år, er måske mindre godt om et par år.
Igennem vores 100 – årige eksistens har mange dygtige spillere repræsenteret GB på fodboldbaner rundt i hele landet til turnerings – og pokalkampe samt til de mange indenlandske sommerturneringer og på de mange udenlandsture vi tilbyder vores ungdomsspillere ( vi sender igen 45 U 13 – U 16 spillere til Holland i påsken), men desværre flytter mange af vores dygtige unge spillere til Århus, Odense og København for at tage en uddannelse, og for få kommer tilbage til området, men vi glæder os over dem der fortsætter med at spille fodbold der hvor de tager uddannelsen, og så håber vi selvfølgelig, at de kommer tilbage på et eller andet tidspunkt.
Det oplever vi pt. i seniorkvindeafdelingen, for efter nogle år uden en seniorkvindeafdeling, vendte 6 af de piger fra blev jydske mestre omkring årtusindeskiftet tilbage etablerede et hold i 2018, og de trak mange andre med sig, så vi i 2021 kunne tælle 26 spillere. De har ikke glemt at spille og blev regionsmestre i 2018, 2019 og nr. 2 i 2021. Samtidig har 6 af dem meldt sig som ungdomstrænere, og er dermed en del af det kit der holder en klub som GB i live- trods de mange udfordringer der er omkring holdidrætten.
Et sådant kit er bestyrelsen og ungdomstrænerne, for det er dem der er den væsentligste årsag til at vi har en god klub.
Derfor er det mig en kæmpestor fornøjelse og med megen glæde og stolthed, at jeg kan overrække DBU, Jyllands sølvemblem til 3 fra klubben, som har været og stadig er en væsentlig del af det kit en klub ikke kan undvære. 2 af dem er bestyrelsesmedlemmer og har været i over 15 år, ligesom de begge har været ungdomstrænere i mindst lige så mange år. Den 3. person er træner i klubben, hvilket han ligeledes har været over 15 år.
Den af de 3 der først begyndte at påtage sig frivilligt arbejde i GB som ungdomstræner, seniortræner, bestyrelsesmedlem og del af styregruppen omkring Sønderjyllands cuppen. Var med som spiller på det succesrige junior – og ynglingehold i start 80’ erne, derefter fortsatte han som ”goalgetter på 1.seniorhold i mange år samtidig med hans træner – og cupgerning og som derfor har været en del af de frivillige i GB i over 35 år. Det er selvsagt med stor glæde og taknemmelighed, at jeg kan overrække Michael Jessen( på Bornholm på udskudt coronaferie) DBU, Jyllands sølvemblem for næsten 40 års frivilligt og ulønnet arbejde for GB.
Næste i den fornemme række har også været fodboldspiller i klubben i en menneskealder, selv om han startede i Rinkenæs UIF, men han har ofret mere tid på at træne stort set alle aldre og begge køn end på eget fodboldspil, ligesom han yder en kæmpeindsats omkring al arbejde i klubben, og bortset fra formand og sekretær har han prøvet alle opgaver i bestyrelsen. En person som aldrig siger nej til at hjælpe eller stå for en opgave, og som har været ekstrem god til at få familien med i arbejdet i klubben. Pt. er 3 af hans 4 børn trænere i klubben. Et menneske, der ikke gør sig de stor anstrengelser for at komme frem i rampelyset, men som laver utrolig meget på de indre linjer og i et ” skjulte”. Så med lige så stor glæde og stolthed som omkring Michael, vil det glæde mig at overrække DBU’s sølvemblem til Bo Mortensen.
3. og sidste klubmenneske har siden han blev ” voksen” trænet eller hjulpet med at træne et ungdomshold i klubben, sideløbende med at han i mange år spillede på 1. holdet og derefter hjalp på 2. holdet og old – boysholdet. Har også fundet tid til at tage nogle af de lidt længerevarende trænerkurser samtidig med førnævnte opgaver. Også en person der går ” stille med dørene”, og som heller aldrig siger nej til at give en hjælpende hånd når der skal laves noget af praktisk art i klubben og på Årsbjerg. Han har også forstået at få familien inddraget i klubben til stor glæde og gavn for alle i GB. Så det er fedt at få lov til at overrække denne hædersbevisning til Bo Hagge for over 30 års frivilligt arbejde i GB.
Fantastisk med den slags personer i en klub. Det gør det nemmere og sjovere at være formand, og det er den slags personer enhver ´klub har brug for, da de er en stor del af klubbens DNA. Og uden et DNA bliver det meget svært at overleve som holdidrætsklub.
At andre også synes, at noget af det vi gør har værdi for andre, har bl.a. vist sig ved at vores Parasportsafdeling fik kommunens pris for Årets nye tiltag i 2020, at jeg blev udpeget som Årets Ildsjæl i 2021, og at to af vores mange dygtige ungdomstrænere, Martin Tambor og Kim Steg Nørgaard fik prisen som Årets trænere i 2022 ved Fritidsfesten for 14 dage siden. Super godt gået af en klub 3 år i træk bliver udvalgt af andre foreningsfolk til at få en flot anerkendelse. Det har vi som klub al mulig grund til at kippe med flaget for.
Og hvad så med fremtiden:
Her vil jeg igen tillade mig at tage noget fra jubilæumsheftet fra 1947, og på den måde slutte ringen.
100 år er gået. Tidens omskiftelser har selvfølgelig præget begivenhederne. Taget enkeltvis er det store og små hændelser, men tilsammen danner de helheden. Store og små vanskeligheder, som spillede ind og gjorde, at snart var man nede, snart oppe. Tilfældigheder spiller ind – hele tiden – stolpe ud eller stolpe ind, mange eller få afbud.
Men uanset det, er det med glæde og tilfredshed at vi i dag kan se tilbage på 100 år, og det skyldes i første omgang det sammenhold, det kammeratskab og forståelsen for det egentlige i fodboldens verden – FÆLLESSKABET. Det gør, at hverken nedgangstider eller held /uheld formår at fjerne glæden ved fodboldspillet og fællesskabet – uanset fodboldevner hos den enkelte.
Lidt lyrisk kan man sige: Om et håb eller to blev brudt, blinker et nyt i dit øje og straks får det glans af det høje.
Målet vinker forude, og så længe vi gør hvad vi kan for at nå det, skaber det optimisme. Det kan godt føles lidt træls undervejs, men ved udholdenhed, den rette forståelse, den rette sportsånd og fælles arbejde og vilje kommer vi langt.
Så længe det er klart for den enkelte, at det ikke er hans ”eget lille jeg”, hans egne evner, men indsatsen til gavn for helheden det kommer an på, behøver vi ikke frygte for fremtidens fodbold, for så vil sammenholdet og fællesskabet have mulighed for at præge udviklingen – smittende og bevarende og som et godt eksempel for dem, der endnu ikke har valgt, eller fravalgt, at blive en del af et fællesskab. Derfor et der for mig også lidt uforståeligt, at så mange ikke prøver at være en del af et forpligtende fællesskab – enten som udøver eller som leder, frivillig. Kom nu ind i kampen for I ved ikke, hvad I går glip af.
Flest mål, flest sejre og høj rangering skal være indbegrebet af den sportslige udfordring hos den enkelte og holdet, men aldrig det eneste.
Så lad os blive enige om at værne om de gode oplevelser, sejrene og nederlagene som er opnået i fællesskab med andre og som gør os alle bedre, og give bolden op til endnu 100 gode og minderige år i Gråsten Boldklub.
GB længe leve .