Fællesskab – Sammenhold – Målfest.
Vi er netop hjemvendt fra Holland, hvor vi har været til Brabant Open i påsken. Sikke en målfest i Holland. Pigerne gjorde det så godt. De spillede nogle super gode kampe ⚽ og vandt puljen med en målscore på 12-0.⚽ Lukkede ikke et mål ind, sådan piger. 💪🏻😊Pigerne udviste en super gejst igennem hele turneringen. Det var fedt at spille kamp mod nye danske og hollandske hold samt at mødes med dem efter kampene. ⚽ Det vigtigste var dog samværet, holdfællesskabet og hygge med veninderne.😊
I Prinsenmeer Feriecenter, hvor vi overnattede, var humøret højt. I ferieparken var der mange forskellige aktiviteter, der kunne prøves imellem kampene.😊 Pigerne hyggede sig sammen, spillede spil og fodbold, og badede i søen.
Vi havde en super god tur til Holland – En stor oplevelse for hele holdet. ⚽🏆😊 Stort tillykke med pokalen. 🏆🥇I er for seje😊
Tak for god opbakning fra U13 piger og U15 drenge 😊 og fra forældrene, som fulgte med på Facebook hjemme i Danmark 😊