2025
Fodboldåret 2025 indeholdt mange spændende oplevelser, både sportsligt såvel som socialt, men også sportslige nederlag der gjorde ondt.
Jeg starter med det sportslige. Serie 2 herrer lå i foråret med helt fremme indtil de sidste 3 runder, hvor et unødvendigt nederlag på hjemmebane mod Tjæreborg. Serie 4 lå længe med i den gode halvdel, og var derfor ret hurtigt fri af nedrykningsfaren. Serie 5 tabte stort set alt, og det var svært at samle et hold, så derfor besluttede vi at undlade at melde et serie 5 hold til i efteråret. Vi havde også et 7- mands seniorherrer tilmeldt, og de fik spillet de fleste kampe, men der var heller ikke basis for at fastholde det hold i efteråret, så efter nogle afbud meldte vi holdet ud. Glædeligt var det, at det igen i 2025 lykkedes at sende over 30 seniorspillere afsted på en træningslejr til Tyrkiet. Tilskuddet fra klubben var betinget af, at den enkelte spiller skulle tage min. en vagt under Sønderjyllands cuppen. Sådan lidt noget for noget
Efteråret var en blandet pose bolsjer i seniorherrerafdelingen. 1. holdet fortsatte de gode takter fra foråret, og denne gang holdt de fast i 2. pladsen, som gav dem en mulighed for at spille oprykningskamp mod Helle. Selvom vi havde hjemmebane, endte det med et nederlag på 3-1 efter forlænget spilletid. Ærgerligt, da vi burde have vundet den ordinære kamp.
Serie 4 klarede ikke skærene, så de må en tur ned i serie 5. Spillerne og holdet er til mere end serie 5, men alt for mange afbud til hver kamp kunne de stabile på holdet ikke forkrafte, så derfor endte det med nedrykning. Så må vi håbe, at spillerne har lært af det, så vi undgår de mange afbud.
På kvindesiden gik det bedre. Vi havde et 11- mands og to 7- mandshold tilmeldt både forår og efterår. I foråret blev serie 2- holdet nr. 2 , medens C1 holdet i 7- mands vandt deres kreds, selvom de tabte deres første turneringskamp i 5 år. De skulle derfor spille om kredsmesterskabet, men da modstanderne sendte afbud, blev de kredsmestre uden at spille finalen. En lidt tom følelse. I efteråret rykkede 10 a vores U 17 piger op i seniorafdelingen, men da nogen af dem ønskede at prøve kræfter med et højere niveau end serie 2, men stadig være en del af GB, indgik vi et holdsamarbejde med Sønderborg Q. Det betød, at vi kunne stille et godt hold til hver kamp, og derfor gik holdet også gennem turneringen uden nederlag, og rykkede derfor fortjent op i serie 1.
Vores de ældste 3 hold , et 11- mandshold i + 32 og to 7- mandshold i +40 vandt mere end de tabte, og alle der vil spille kamp har nu en mulighed for at komme til det.
Vores + 32 afdeling fik som belønning for deres store indsats under Sønderjyllands cuppen et tilskud til en social træningsweekend, hvor stort et hele gruppen var afsted.
+ 60 spiller stadig hver onsdag formiddag, og de er stadig en stabil gruppe på 18 deltagere.
På ungdoms – og børnefodboldsiden oplever vi stadig en god og stabil udvikling ved at der hele tiden kommer nye spillere til, så vi kan fastholde et stabilt medlemstal. Og heldigvis vender de fleste efterskoleelever tilbage til os når de kommer hjem igen.
Hos de yngste har vi mange der vil spille fodbold, og så er det op til os og vores mange ungdomstrænere at sørge for de ikke mister lysten til at spille fodbold. Det lykkes langt hen ad vejen, bl.a fordi vi har mange dygtige børne – og ungdomstrænere. De er endvidere gode til selv at opsøge andre forældre og lykkes tit med at finde hjælpetrænere og afløsere. Forældreopbakningen er også god, også hos de ældste ungdomsspillere, så vi har ikke problemer med at skaffe forældrekørsel til kampe. Det kniber dog lidt med at skaffe frivillige dommere til børnekampene, og derfor er vi begyndt at bruge officielle dommere til vores U 12 og U 13 drengekampe. Det gør mange af vores modstandere også, da de har samme problem. Man oplever desværre alt for mange trænere og forældre, som er direkte modbydelige overfor de lokale dommere. Heldigvis ikke fra vores side, men vores trænere fortæller desværre lidt for ofte om ubehagelige oplevelser hvad det angår.
DBU prøver at italesætte det ved bla. at afvikle ” Silent weeks” udvalgte uger i foråret og efteråret. De vil desværre ikke tage konsekvensen fuldt ud og indføre den regel, at alle tilskuere står på en side og at de kun må klappe og opmuntre spillerne, medens trænerne står på den anden side.
Der er stadig problemer med, at for mange klubber melder deres hold til i C – rækkerne, i stedet for at prøve b – rækken. Derved resulterer mange kampe i store nederlag, og det er der ingen der får noget ud af. Det er sværere for DBU at gøre noget ved, men man er dog begyndt at tvangsoprykke nogle hold, når resultaterne berettiger til det. Så selv om vi ikke kan se resultaterne af de andre holds kampe, og der ikke laves stillinger, skal resultaterne til alle børnekampe indrapporteres til DBU, da de bruges til at lave så jævnbyrdige puljer som muligt.
Det er specielt i de klubber, hvor trænerne helt alene bestemmer hvilken række deres hold skal tilmeldes, at vi møder problemet.
I GB diskuterer og enes vi om på vores børne – og ungdomstræneremøder , hvilken række de enkelte hold skal tilmeldes. Vi holder 3 af den slags møder i løbet af et år. På de møder diskuterer vi også hvordan vi tackler evt. problemer med spillere der ødelægger træningen for de andre, forældre der ind imellem glemmer hvad fornuftig og god adfærd er, oplevelser med andre klubber o.lign. så vores trænere er så godt klædt på som muligt, ligesom de ikke er i tvivl om at klubben bakker dem op og hjælper når de har behov for det. Det tror jeg er en af grundene til, at vores trænere generelt er træneren i mange år, og er gode til at hente nye voksne samt unge hjælpetrænere ind i flokken. Jeg går altid glad og opstemt hjem fra vores ungdomstrænermøder, da jeg synes GB har en god flok trænere, hvor alle er villige til at hjælpe hinanden.
Vi har dog årgange hvor vi ikke er ret mange, og for at også at give disse årgange nogle gode oplevelser og mulighed for at blive bedre, samarbejder vi med naboklubber hvor det er muligt og giver mening.
Derfor indledte vi også et større samarbejde med vores U 17 piger fra efteråret. Et samarbejde, hvor vi er 7 klubber. Det giver en stor volumen ( 3 11- mandshold) og mulighed for at tilbyde alle spillere et niveau, som de kan matche og som kan udvikle dem. Det bedste hold spiller i den bedste jydske række
Hos U 14 og U 15 pigerne har vi et samarbejde med Broager. Et samarbejde der bla. betød, at U 14 kom til semifinalen i kampen om det jydske mesterskab i sommers.
På vores ekstraordinære generalforsamling for en uge siden besluttede forsamlingen, at vi går sammen med 7 andre klubber og kommunen om et samarbejde for U 13 – U 19 piger fra dette forår. Derved bliver volumenen så stor, at det vil være muligt at tilbyde alle der har lyst mulighed for at spille 11- mandsbold, og samtidig spille og træne i egen klub eller på naboklubbens bane. Det blive spændende at følge dette store og nye samarbejde, som kun vil lykkes, hvis alle implicerede klubber og trænere vil det.
Af sociale aktiviteter blev der holdt mange pizzaaftener – og eftermiddage og børnefødselsdage i klublokalet, mange biografture og minitræningslejre, ligesom vi igen afholdt vores barn-forældreaften for de yngste med over 250 deltagere.
Glædeligvis kunne vi igen i år sende flere hold afsted til en sommerturnering i Danmark, og vi håber, at endnu flere hold får lyst til at tage afsted til sommer, da det i den grad styrker fællesskabet hos spillerne/ holdet. Også her giver klubben et tilskud til hver spiller, og så håber vi selvfølgelig at forældrene til disse spillere tager en vagt ved Sønderjyllands cuppen.
Vi gør alt det fordi Sønderjyllands cuppen er klubbens økonomiske livline. Uden den skal vi enten tjene 300.000,-kr andet steds, hvilket er umuligt, og elles skal alle disse tilskud slettes, ligesom kontingentet stige kraftigt, blot for at få regnskabet til at balancere. Så sæt kryds i din kalender den sidste weekend i juni, så også du kan tage en vagt under cuppen.
Facilitetsmæssigt er der ikke sket det helt store i 2025. Vi har flyttet måltavlen fra græsbanen og op på kunstgræsbanen, for i 2026 at anskaffe en ny måltavle til græskampbanen. Vi har indkøbt en ny udskiftningsboks til kampbanen og flytte den gamle op på kunstgræsbanen. Derved er vi godt med, hvad faciliteter angår, synes vi selv
Vi havde en god arbejdslørdag, hvor vi fik malet rigtig meget af det udvendige træværk på klubhuset, ligesom to af omklædningsrummene blev frisket op. Men vi blev ikke færdige, så der kommer flere muligheder for dig til at troppe op og hjælpe med at holde klubhuset i pæn stand.
Samtidig ansøgte vi kommunen om penge til to nye omklædningsrum, to toiletter, et handicaptoilet samt et redskabsrum. Et byggeri til ca. 2,5 mill. Kroner, og stor var glæden, da Byrådet afsatte pengene på deres 2026 budget. Planlægningen er i gang og byggeriet forventes færdigt i august 2026. Det er bl.a. pga de mange pigespillere i klubben, at vi både til hverdage men mest i weekenderne mangler plads til de mange hold, og det lyttede politikerne heldigvis til. Der kommer bla. aflåselige kodeskabe, hårtørrere samt musikanlæg i flere af vores omklædningsrum.
Tilbygningen, samt det at GB skal have ny formand, hvilket er 33 år siden, er de største begivenheder i 2026.Endvidere har Pia Hagge valgt at stoppe som kasserer og medlem af bestyrelsen af helbredsmæssige grunde. Vi har dog allerede fået en ny kasserer, og Anja har arbejdet sammen med Pia siden august, så også den krævende opgave har vi fået besat.
I 2024 besluttede jeg mig for at stoppe i 2026, hvis vi fandt en afløser, da jeg ikke bare ville forlade pladsen uden at vide at der var en afløser klar. Ham fandt vi i 2024, og Dennis har siden 2024 været medlem af bestyrelsen, så han ved hvad der skal ændres og hvad der skal bestå. Så jeg er helt tryg ved at overlade roret til ham. Jeg startede i bestyrelsen i 1981, så jeg har aftjent min værnepligt. Det bliver selvfølgelig lidt vemodigt at stoppe, og dog, for jeg stopper ikke i GB. Jeg har lavet en liste over de opgaver jeg løser pt, og så er det op til den nye bestyrelse at findeud af hvilke opgaver de gerne vil have jeg fortsætter med at løse indtil de har fundet deres egne ben at stå på. Samtidig fortsætter jeg med at være træner, indtil lysten eller overskuddet ikke er til stede længere. Så I slipper ikke for at se mig på Årsbjerg foreløbig, håber jeg.
Tak for 2025 og på gensyn i 2026